Et arrangement kan bruges til afholdelse af et kursus, bootcamp eller træningsforløb m.m, som kan tilkobles til en bestemt gruppeaktivitet i et angivet tidsinterval. Det betyder, at hvis et medlem køber arrangementet online, så tildeles/tilmeldes hver aktivitet automatisk til kunden i XXX antal uger.
Del 1: Configurations
Gå ind på “konfiguration” oppe i højre hjørne, hvor der bliver vist en masse små firkanter. (Selve konfiguration-knappen er det grønne ikon).
Tryk på “produkter” i menuen til venstre.
Tryk på “produkter” i undermenuen til venstre.
Tryk på “opret” på det blå plus-ikon.
Tryk på “arrangement” i listen over produkttyper.
Angiv navnet til arrangementet. F eks. ´´Kursus til dans´´
Scroll ned i samme fane og angiv produktgruppen.
Markér fluebenet i feltet ´´kan bestilles via Internet´´ under ´´tilgængelighed´´ i samme fane som før.
Angiv den rigtige ´´enhed´´ i næste fane kaldet ´´pris´´.
Angiv konto og momssats i samme fane kaldet ´´pris´´.
Gå ind i næste fane kaldet ´´arrangement´´.
Vælg her en bookingregel, hvis du ønsker dette.
Vælg adgangsindstillingerne for de tilmeldte.
Del 2: Back Office
Gå ind på “back-office” oppe i højre hjørne, hvor der bliver vist en masse små firkanter. (Selve back-office-knappen er det blå ikon).
Tryk på “arrangement” i menuen til venstre.
Tryk på ´´opret´´ som er det blå plus-ikon.
I feltet ´´produkt´´ vælger du det arrangement som du netop oprettede i configuration i del 1.
I feltet ´´ansvarlig´´ tilføjer/vælger du den person, som enten afholder arrangementet, arrangøren bag arrangementet, eller vælger blot den person som opretter det hele i systemet.
Angiv ´´start´´ og ´´slutdato´´ for arrangementet.
Angiv ´´udgivelsesinterval´´. Dette felt kan fx. anses som en ´´teaser´´. Her angiver du den perioden, hvor produktet er synlig på webshoppen, men ikke kan bestilles.
Angiv ´´bestillingsinterval´´. Dette felt anses som det tidsrum produktet kan bestilles på webshoppen.
Angiv antallet af ledige ´´pladser´´.
Angiv intern information under feltet ´´information´´ og ekstern information i feltet ´´internetbeskrivelse´´
(BILLEDE)
I feltet ´´debitering efter´´ angiver du datoen for, hvornår kunden skal debiteres. Her kan du f. eks. angive den samme dato som ´´bestillingsintervallet, da det er den dato medlemmerne kan tilmelde sig på. På den måde bliver det en forudbetaling for de XX antal gange arrangementet afholdes. Datoen kan også i stedet sættes til den sidste dag arrangementet afholdes, hvis du ønsker at medlemmet først skal debiteres efter arrangementet er afholdt. Efterlad feltet tomt, hvis de skal betale med det samme ved bestilling.
Under feltet ´´bestillingsinformation´´ er det muligt at uploade en PDF-fil for en mere detaljeret beskrivelse af arrangementet, som kunden får sendt på mail ved tilmelding af forløbet.
Angiv ´´minimumsalder´´ for tilmelding til arrangementet eller efterlad feltet blank.
Markér flueben i boksen til ´´tving arrangement deltagere til at have en tilsluttet person´´, hvis du ønsker at personen skal oprette sig i systemet ved at udfylde en blanket med oplysninger ved tilmelding.
Markér altid et flueben i boksen til ´´Brug bestiller som deltager på kundeweb´´.
Tryk på ´´gem´´ .
(BILLEDE)
Gå ind i næste fane ´´avanceret´´.
Angiv her hvilken klokkeslæt begivenheden starter.
Ønsker du at forløbet skal vises i ressource planner med tilknytning til hold?
Du har mulighed for at holde styr på dine ressourcer og få arrangementet over i ressource planner.
Det anbefales her at du opretter et hold under ´´produkter´´ i configuration og angiver arrangementets navn.
Husk også at tilføje ressourcekravene.
Efterfølgende går du tilbage til backoffice og finder arrangementet du har lavet.
Her går du ind i fanen ´´basisinformation´´ og nede i bunden vælger du knappen
´´åben ordre´´.
Når du åbner ´´ordren´´ bliver du ført over i ressource planner.
Her kan du se arrangementet ude i højre side. Sørg for at lade det vindue stå åben.
Find nu det tidspunkt, hvor begivenheden/campen starter ved hjælp af drag and drop.
Opret her forløbet som et hold.
Vælg det ønskede hold og husk at vælge tidspunktet for hvilken klokkeslæt du har sat under arrangementet i backoffice under fanen ´´tillæg´´ (også beskrevet ovenover).
Lav en gentagelse, så det oprettes som et forløb. Sørg også her for at start og slut tidspunkt matcher arrangementet under basisinformation (startdag/slutdag).
Tryk ´´fuldfør´´.
Nu kan du se forløbet er oprettet i ressource planner.
Forløbet kan også ses når du køber arrangementet online.
OBS: du kan også gøre det samme med service-produkter.
Del 3: Tilmelding
Der er et par forskellige måder, at tilmelde personer til arrangementet på.
Det kan enten gøres manuelt via Backoffice, eller så kan det gøres ved brug af ressource planner eller automatisk via Online webshop/app.
Manuel tilmelding via Back office:
Gå ind på “back-office” oppe i højre hjørne, hvor der bliver vist en masse små firkanter. (Selve back-office-knappen er det blå ikon).
Tryk på “arrangement” i menuen til venstre.
Find arrangementet som du lige har oprettet og marker feltet med flueben.
Tryk efterfølgende på knappen ´´Bestil´´.
(BILLEDE)
Når du har trykket på knappen ´´bestil´´ så tilføjer du blot de ønskede personer.
OBS: Her har du også mulighed for at tilføje flere personer igennem en anden person, hvis personen gerne vil have nogle venner med til arrangementet. Tryk blot på ´´Tilføj mange´´ og ændre deres navne ved at klikke på dem, hvis ikke du ønsker at der skal være ´´4x Frank´´. (eksempel neden under)
(BILLEDE)
Tryk efterfølgende på ´´ næste´´ og bekræft bestillingen på næste side og tryk på ´´komplet´´.
Du får nu vist en side, hvor du kan opkræve beløbet for tilmeldingen via ´´faktura´´ eller ´´ordrepanel´´ (kasse).
(BILLEDE)
Vælger du ´´åben i ordrepanel´´, så bliver du sendt videre til ressource planner.
Tryk blot på knappen med ´´mønterne´´ og du vil blive ført videre til kasseapparatet, hvor kunden kan betale.
(BILLEDE)
Du vil altid kunne holde øje med om de tilmeldte til arrangementet har betalt. Her går du blot ind i arrangementet i back office og trykker på fanen bestillinger.
(BILLEDE)
Online tilmelding via webshoppen:
Før arrangementet kan vises online, så så arrangementet først under menuen app & web i configuration.
Gå her ind i “configuration” oppe i højre hjørne, hvor der bliver vist en masse små firkanter. (Selve konfiguration-knappen er det grønne ikon).
Tryk på “Web og app” i menuen til venstre.
Tryk på “Web-kategorier” i undermenuen til venstre.
Tryk på “opret” på det blå plus-ikon.
Angiv et navn til kategorien i webshoppen. F. eks. ´´Kursus´´.
Vælg arrangement i feltet ´´type´´
Vælg det arrangement som du lige har oprettet i feltet ´´produkter´´.
Angiv et flueben i feltet ´´vis´´, ´´vis på kundeweb´´ og ´´vis på app´´.
Tryk på ´´gem´´.
Nu bliver arrangementet vist på webshoppen, hvilket betyder at folk selv kan tilmelde og købe sig til arrangementet.
Kommentarer
0 kommentarer
logga in för att lämna en kommentar.