Du har mulighed for at oprette no-show gebyr (gebyr på udeblivelser) på hold.
Det fungerer kort fortalt på den måde, at når medlemmet har fået tildelt gebyret, så ligges det på medlemmets kundekonto, og bliver betalt sammen med næste kontingentopkrævning. Det kræver selvfølgelig, at medlemmet har kundekredit til rådighed på kundekontoen, ellers kan gebyret ikke opkræves.
Fremmøde
Gebyret bliver tildelt, hvis medlemmet ikke bliver fremmødt til rette tid (aftal tidspunktet med BRP). Et medlem bliver automatisk fremmødt til holdet ved brug af enten: dit dørsystem, ved brug af fremmødeskærm, manuel fremmøde af instruktøren via Ressource Planner eller i BRP Online.
Har du et medlem, som har fået pålagt et no-show gebyr, men hvor den ikke er opkrævet?
Så beder vi dig først og fremmest at tjekke om medlemmet har kundekredit til rådighed på kundekontoen, eftersom gebyret bliver lagt på kundekontoen.
Har medlemmet ikke det, skal du angive en maksimum kundekredit (f.eks. 500 kr.).
Du kan læse hvordan du angiver et beløb som kreditgrænse på medlemmets kundekonto her: https://www.brpsystems.com/da/knowledge/kreditgr%C3%A6nse
Når du har lagt en kreditgrænse på kundekontoen, så kan du søge medlemmet frem inde i Point of Sale, og gebyret vil komme frem ude i venstre side i ordre-vinduet.
Her kan du "betale" bøden med den blå knap nederst, der hedder "kundekonto".
Har du et medlem, som har fået pålagt sig et gebyr ved en fejl?
Så har du mulighed for at refundere eller kreditere gebyret (alt afhængig af om gebyret ER betalt eller blot ligger på kundekontoen).
Har medlemmet allerede betalt no-show gebyret, så kan du refundere beløbet igennem Point of Sale, og pengene vil blive refunderet direkte på det anvendte kort.
Er gebyret endnu ikke betalt og ligger på kundekontoen, bedes du finde medlemmet frem inde i Point of Sale. Efterfølgende klikker du på knappen "Refundering & tidligere køb".
Nu har du mulighed for at søge gebyret frem, og trykke på knappen "Refusion".
Gebyret vil nu komme frem på forsiden i kassen ude i venstre side i ordre-vinduet.
Her kan du se, at beløbet er i minus. Nu vælger du den blå knap "Kundekonto" nederst, og gebyret bliver nu trukket fra kundekontoen og dermed udlignet.
Håndtering af No-Show
Systemetvil automatisk registrere medlemmer som udeblivende, hvis ikke de har fremmødt sig til tiden (aftal tidspunkt med BRP), og vil automatisk behandle og uddele et gebyr til dem, som betales sammen med næste kontingentopkrævning.
Du har mulighed for at "fortryde" et udeblivende medlem og gebyret, hvis der er sket en fejl INDEN kl. 00:00 samme dag.
- Det foregår i Back Office i menuen "Hold" under "Noshow" (Husk at vælge det rigtige dato interval).
- Her vil du kunne se alle dem, som systemet har registreret som udeblivende.
- Her har du mulighed for at markere en person og trykke "Ignorer", hvis du mener, der er sket en fejl.
- Ellers kan du bare lade listen stå, og kl. 00 vil systemet automatisk håndtere/behandle dem ved at uddele gebyret på kundekontoen.
Når systemet automatisk har håndteret dem, så vil de være synlige under "behandlet". Når gebyret ER behandlet og lagt på kundekontoen, kan du IKKE længere blot trykke på knappen "ignorer", men du skal derimod forbi Point of Sale og slette gebyret, som beskrevet længere oppe.
Ønsker du et bøde-system i forbindelse med udeblivelser?
Så er der nogle ting, du lige skal overveje først:
- Hvad skal gebyret koste?
- Hvor mange minutter før/eller efter holdet er startet skal medlemmet registreres som udeblevet? (her anbefales minutter efter holdet ER startet).
- Skal medlemmet suspenderes og ikke kunne booke sig på hold efter x antal udeblivelser?
Kontakt os gerne, hvis du vil have hjælp til opsætning.
Kommentarer
0 kommentarer
logga in för att lämna en kommentar.